Svømmehallen er åben!

Det betyder at vi kan starte dykkerklub i svømmehallen allerede fra på lørdag den 15. august 2020.

Vi stiler efter at starte kl. 10.00 som vi plejer.

Der er visse regler vi skal følge – og vi følger de samme regler som eleverne på skolen følger:

  • Der må ikke være kø ved badearealer
  • Hold generelt god afstand – klæd om og svøm klassevis (den her må vi bøje lidt da vi ikke går i klasse sammen)
  • omklædningsrum (der hvor man har siddet og klædt om) skal aftørres efter brug – men ikke baderum

Ses vi?

Referat fra generalforsamling

Generalforsamlingen i Solbjerg Dykkerklub blev holdt i god ro og orden – og med passende afstand mellem deltagerne.

Dagsordenen blev fulgt og – som du også kan se i referatet – så blev de foreslåede ændringer til vedtægterne vedtaget. Det betyder at et enkelt punkt blev flyttet et andet sted hen i vedtægterne, stavefejl blev rettet og det at man skal betale indmeldelsesgebyr udgik, da det ikke er noget vi praktiserer.

Du kan se de opdaterede vedtægter på siden med Solbjerg Dykkerklubs vedtægter.

Regnskab og budget blev også godkendt, ligesom formandens beretning blev taget til efterretning.

Ingen revolutioner, det var en hyggelig generalforsamling, præcis som det plejer at være.

Generalforsamling udskudt – igen

Vi er stadig i en tid hvor Danmark er ramt af Coronavirus. Alle opfordres til at blive hjemme, så vidt det er muligt. I hvert fald skal vi undgå at samles.

Derfor udskyder vi dykkerklubbens generalforsamling. Dagsorden og bilag gælder stadig og kan hentes fra indlægget med den oprindelige indkaldes (se: Generalforsamling 2020).

Ny dato er: 27.5.2020 (stadig kl. 20.00 og foreløbigt stadig hos Visti).

Vedhæftet er dagsordenen – der er uændret fra tidligere.

Vedhæftet er også forslag til ændringer til vedtægter. De er vedhæftet igen, da der er tilføjet endnu et forslag til en ændring. Dette forslag giver mulighed for at holde generalforsamling online (i helt særlige tilfælde som vi er ude for nu med Corona).

Lukket resten af marts 2020

Som følge af, at Danmark i praksis lukker ned for at nedsætte risikoen for spredning af smitte med corona virus, følger dykkerklubben Statministerens anbefalinger om at indstille al aktivitet i frivillige foreninger.

Det betyder, at Solbjerg Dykkerklub indstiller al aktivitet i svømmehallen resten af marts måned med øjeblikkelig virkning. 

Der er generalforsamling den 25. marts. Indtil videre fastholdes dette, da deltagerantallet forventes at blive relativt begrænset

Generalforsamling 2020

Så er der snart generalforsmaling i Solbjerg Dykkerklub. Det er onsdag den 25. marts 2020 kl. 20.00 hos Lars Visti (Virringvej 104, 8660 Skanderborg – lige uden for Solbjerg).

I år er der forslag til ændringer til vedtægterne. Ikke store ændringer, men dog ændringer.

Der skal også vælges medlemmer til bestyrelsen. To af de fire medlemmer der blev valgt sidste år er på valg, mens de to andre ikke er på valg. Der er plads til flere medlemmer i bestyrelsen.

Bestyrelsen sikrer at der er livreddere i klubben, at der kommer nogen og lukker op i svømmehallen om lørdagen, at der bliver gjort opmærksom på klubben rundt omkring og at vi holder os til de regler vi skal.

Juleferie

Vi har haft vores sidste gang i svømmehallen for 2019 (det var i lørdags den 14.12.19). Rigtig mange tak for i år.

Første gang svømmehallen er åben efter ferien er 11.1.2020.

Vi ses i 2020!

Julemand i gummibåd i svømmehallen
Glædelig jul 🙂